Fuglebakken 3 - Vordingborg
Ring 40 77 78 00

Liselotte Hegelund Petersen

”Ak ja, kunne man bare endda få det udtryk på lærred, som man ser for sig og det dejlige, som står for en. Få det godt fuldendt. Men det kniber altid ud i enden. Nej, man skal bare se at få så meget ud af sit indtryk som muligt. Det som har gjort, at man maler det, og så ikke tænke på andet.
Så får publikum komme – om de vil”
Citat Anna Ancher


Jeg er fotograf og hedder Liselotte Hegelund Petersen.
Min motivation for at fotografere kommer indefra – som et drive jeg ikke kan forklare.
Jeg bruger det som en platform for at få et insisterende ønske om at eksponere et oplevet indtryk ud. Jeg er et observerende menneske og tuner mig helt automatisk ind i stemninger. Dette er essensen i mine fotografier. Jeg ser, og jeg mærker.
Når jeg vandrer i naturen, hvilket er et must for mig, bliver jeg fanget af stemninger, og ord sprudler frem omkring det at være menneske. Motiverne i fotografiet enten understøtter det eller udløser det.
Jeg er besat af lyset, og jeg føler, uden overhovedet i øvrigt at sammenligne mig, en kunstnerisk forbindelse eller forståelse med Anna Ancher, som i sine udtryk til sidst undlod mennesker i sine malerier og udelukkende fokuserede på lyset og farver.
Jeg kalder mig kunst fotograf og fotograferer for at kunne udtrykke mig som menneske. Hvis andre har glæde af det, kan det kun glæde mig meget. Jeg kan simpelthen ikke lade være.